Skaderne sætter en stopper for Adigun Salamis karriere.
Den nu 31-årige midtbanespiller, der senest har spillet i Middelfart, har længe haft problemer med fysikken, og nu er det slut. Det skriver han på Facebook, efter han mandag gennemførte sin studentereksamen.
- Jeg vil gerne bruge denne specielle dag til at annoncere mit officielle stop fra professionel fodbold, selvom det ikke har været nogen let beslutning.
- Men efter så meget genoptræning og hårdt arbejde for at komme tilbage til mit gamle jeg, og efter at have konsulteret forskellige knæspecialister, er det bedste at stoppe, siger Salami.
Salami har ikke spillet i en klub, siden han for et år siden stoppede i 2. divisionsklubben Middelfart.
Nigerianeren har desuden spillet i SønderjyskE og FC Midtjylland. Det blev i alt til 108 Superliga-kampe i karrieren.


FC Midtjylland
Middelfart Boldklub































