






Manuel Neuer og Daniel Peretz er ude med skader, og derfor er Bayern München tvunget til at bruge tredjekeeperen Jonas Urbig på lørdag.
Det fortæller cheftræner Vincent Kompany ifølge Reuters.
- Jeg vil ikke putte pres på Jonas. Han har gjort alt rigtigt i træning indtil videre, og det bør være nok til at give ham selvtillid. Han har talentet og tillid fra os, siger Bayern-træneren.
Urbig fik sin debut for Bayern i onsdagens Champions League-kamp mod Leverkusen, hvor han blev skiftet ind og spillede de sidste 33 minutter. Nu venter debuten i Bundesligaen så.
Kompany fortæller videre, at Bayern ser frem til landskampspausen, da det giver tid til at få styr på skaderne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Manuel har brug for tid indtil landskampspausen. Vi ved ikke endnu, hvornår han er tilbage. Det kan også tage endnu længere tid.
- Men vi er glade for, at der kommer en pause. Det kommer til at hjælpe os, siger han.
Bayern München tager imod Bochum på lørdag klokken 15.30.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Bayern München
Bundesliga

























