Serie A -Skadet Perotti humper ud af Roma-træning
2018-10-15 21:15:01
Foto: Getty Images

Skadet Perotti humper ud af Roma-træning

Argentinske Diego Perotti ser ud til at have pådraget sig en ny skade i dagens Roma-træning, som han humpende måtte forlade, skriver Gazzetta dello Sport.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den argentinske offensivspiller Diego Perotti har været hårdt plaget af skader i sin karriere, og nu ser han ud til at være løbet ind i endnu én. 

Gazzetta dello Sport skriver nemlig, at Perotti måtte humpe ud af mandagens træning i AS Roma. 

Ifølge det italienske medie udgik argentineren med en muskelskade i læggen, og han skal i løbet af denne uge undersøges nærmere for at finde frem til skadens omfang. 

Grundet diverse skader har Perotti blot spillet en enkelt kamp i Serie A for Roma i denne sæson, mens det er blevet til en lille halv time i Champions League. 

Diego Perotti fik landsholdsdebut for Argentina under Diego Maradona tilbage i 2009, og kantspilleren har fået fem optrædener i landsholdstrøjen. 

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce