







Et velkendt ansigt dukkede op i forbindelse med FC Barcelonas sejr over Real Madrid i Super Cup-finalen.
Marc-Andre ter Stegen fik nemlig lov til at komme i fokus, da han skulle løfte pokal under pokalceremonien.
Tyskeren var ellers ikke med i kampen, da han sidder ude med en alvorlig skade, men han fik alligevel lov, da han er anfører for Barcelona.
- Det er en ære at løfte trofæet på vegne af alle, men jeg har ikke gjort den indsats, som alle mine holdkammerater har gjort. Enhver af dem kunne have løftet den, siger Marc-Andre ter Stegen ifølge AC.
Ter Stegen blev skadet i forbindelse med en kamp mod Villarreal tilbage i september.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tyskeren havde beskadiget en sene i sit knæ, men det går fremad i jagten på et comeback.
- Jeg har det godt. Det er selvfølgelig en lang vej, men jeg kan allerede se et lille lys for enden af tunnelen. Jeg er i gang og arbejder godt.
- Jeg har spektakulære mennesker omkring mig, som giver mig en masse ro i sindet, afslutter Marc-Andre ter Stegen.
32-årige Marc-Andre ter Stegen har kontrakt med FC Barcelona frem til sommeren 2028.
I finalen var det Wojciech Szczesny, som vogtede buret, inden at han blev udvist med et direkte rødt kort. Efterfølgende blev Inaki Pena smidt ind mellem stængerne.

Barcelona
Supercup




































