Torsdag bliver en afgørende dag i hollandsk fodbold.
Traditionsklubben Vitesses økonomi har mildest talt været rådden, og i foråret kostede det først en pointstraf, som endte med at koste nedrykning fra Æresdivisionen.
Siden blev de i juni også frataget licensen, som giver dem ret til at drive klubben som professionel.
Onsdag 12.00 var der deadline for at anke den beslutning for Vitesses vedkommende, hvis de kan præsentere en ordentlig plan for fremtiden.
De Telegraaf skriver, at Vitesse skulle have gjort dette i tide, hvilket klubben også selv har bekræftet efterfølgende.
Her skal tre overordnede parametre være på plads, hvis det hollandske fodboldforbund skal give licensen tilbage.
Artiklen fortsætter efter billedet

Adgang til en bankkonto samt et revisorforhold, som to af parametrene, skulle være på plads, men nu gælder det for Vitesse at kunne bevise det sidste.
Et balanceret budget.
Til det har Vitesse både en plan A og B, lyder det fra De Telegraaf.
Den første lyder på, at iværksætteren Guus Franke bliver ny ejer, hvor han kan garantere et underskud, såfremt han godkendes som ejer.
Lykkes det ikke, står man klar med en gruppe af lokale erhvervsfolk, som vil være garanter. Dette kræver, at den hidtige ejer Coley Parry er villig til at indefryse den gæld, som klubben har, i et år.
Den hollandske avis skriver, at afgørelsen falder torsdag, hvor licensankeudvalget i det hollandske fodboldforbund skal vurdere, om en af disse planer er holdbar for fremtiden i Vitesse.


Vitesse
Eerste Divisie


































