Jannik Vestergaard er qua sin størrelse en stærk mand i duelspillet for Danmark, men han er indimellem også tynget af sin manglende fart.
Den 31-årige Leicester-stopper var mod Serbien placeret i midten af den danske trebackkæde, hvor han var flankeret af Joachim Andersen og Andreas Christensen og undgik på den måde for mange løbedueller.
I stedet tog han slåskampe med Aleksander Mitrovic noget mere centralt.
Og netop dén justering, hvor han er rykket fra venstre og ind i midten, behager Vestergaard, selvom han også føler sig tilpas på den venstre side.
- Ja, jeg føler mig hjemme både til venstre og i midten. Jeg har spillet et del i midten i løbet af sæsonen. Særligt når vi har været i boldbesiddelse. Det er måske det (sted, red.), der har været mest naturligt for mig her på det sidste, men jeg har også spillet mange kampe til venstre, lod Vestergaard pressen vide på fredagens pressekonference dagen inden 1/8-finalen i Dortmund.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tror i virkeligheden, at vores fleksibilitet dernede (i forsvaret, red.) - med de svagheder og styrker vi hver især har - er noget, som jeg ser som en styrke.
Vil drille de store
Når Danmark træder ind på Westfalenstadion klokken 21.00, vil de fra lægterne blive mødt af en fjendtlig atmosfære.
Værternes fans har sat sig tungt på tribunernes neutrale pladser, og Julian Nagelsmanns tyske tropper har set stærke ud i gruppefasen med undtagelse af deres seneste kamp mod Schweiz, hvor de kæmpede med at finde melodien.
Vestergaard er udmærket klar over, at Danmark er underdogs, men det gør ham faktisk ikke så meget.
- Det er en mentalitet, vi omfavner. Vi kan godt lide at drille favoritterne, og selvfølgelig er Tyskland store favoritter foran deres egne fans her. Vi skal tage fat, være en sten i skoen og spille det spil, vi er gode til.
Op til opgøret har det særligt i tysk presse været et tema, om Nagelsmann vælger at starte med Niclas Fullkrüg i stedet for Kai Havertz. Den store Dortmund-angriber, der nu vil være på hjemmebane, kom både på tavlen mod Skotland og Schweiz.

Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Danmark er dog klar på hvad som helst.
- Vi forbereder os på mange forskellige scenarier. Både internt og hos modstanderen. Der er mange forskellige situationer, vi kan komme til at stå i undervejs i kampen.
- Uanset hvem der starter, så kommer den anden nok ind i løbet af de 90 minutter, så vi skal håndtere dem begge.
Jannik Vestergaard bærer rundt på en helt særlig historie frem mod den største danske landskamp i tre år. Defensivens fyrtårn har en tysk mor og kunne have valgt et tysk pas for mange år siden. Få hele den historie her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


EM
Danmark




































