2. Division -Skive forlænger med angrebsprofil
2019-06-18 12:34:35
Foto: Jan Sand

Skive forlænger med angrebsprofil

Den 23-årige angriber Jeppe Mogensen har underskrevet en ny kontrakt i Skive IK.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Skive IK er ved at ruste sit hold til 1. divisionsfodbold, og nu har klubben forlænget aftalen med en af de offensive profiler.

23-årige Jeppe Mogensen har således underskrevet en aftale, der holder ham i klubben i den kommende sæson, og det glæder sportschef Rasmus Brandhof.

- Jeppe er en dygtig angriber og en rigtig afslutter-type, som scorer sine mål hver sæson, siger Rasmus Brandhof i en pressemeddelelse.

- Hans to helt klare kompetencer er, at han arbejder stenhårdt altid, og at han afslutter sindssygt godt. Han kan afslutte godt både med højre og venstre ben. Og når han får chancerne i feltet, så sparker han dem ind, hvilket er en vigtigt ting at kunne som angriber, siger han.

Jeppe Mogensen kom til Skive fra Randers Freja, hvor han spillede Danmarksserie-fodbold. Det skifte tog han i 2016.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce