Skive IK har skrevet kontrakt med den unge angriber Simon Sterring, som kommer til klubben efter at have brugt de seneste år på FC Midtjyllands akademi.
- Simon er endnu et fantastisk ”produkt” fra FCM`s fodboldakademi og det er tydeligt at han rigtig godt skolet både på og udenfor banen, skriver Skive IK på sin hjemmeside.
-Siden sæsonstart har han trænet med i Skive IK og det på en så fornem vis, at vi nu har indledt et permanent samarbejde. Vi har store forventninger til Simon og ingen tvivl om, at han bliver rigtig spændende at følge i den gule/blå trøje, skriver klubben videre.
19-årige Simon Sterring har skrevet under på en toårig kontrakt med Skive IK, som i den kommende sæson tørner ud i 1. division.
Den unge angriber var i 2012 til prøvetræning i Aston Villa.


FC Midtjylland
Skive IK
Betinia Liga
Oddset Pokalen















