28-årige Ayinde Lawal har sat sin underskrift på en kontraktforlængelse med Skive, så aftalen nu udløber i sommeren 2018.
Den nigerianske midtbanespillers kontrakt stod til at udløbe til sommer, hvorfor han ellers frit kunne forhandle med andre klubber.
Selv er Ayinde Lawal ganske tilfreds med muligheden for at blive i Skive.
- Vi har en ekstrem ung og talentfuld spillertrup i SIK, og som en af de mest rutinerede spillere, vil jeg elske også fremadrettet at gå forrest og med benhårdt arbejde vise vejen for vores mange talenter, siger Lawal til Skive IK's Facebook-side.
Skive IK har indtil videre haft en sæson langt over forventning, da de før forårets kampe indtager fjerdepladsen.


Skive IK
Betinia Liga




























