2024-05-23 23:25:00

Skøre tal: United med flest skader i PL

Manchester United er det Premier League-hold, som flest gange i den forgangne sæson er blevet ramt af en skade. Det viser en opgørelse fra BBC.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Fa Cup - Final. runde

FT

MCI

1 - 2

MUN

Kender du en Manchester United-fan, som konstant undskylder udeblivende resultater med skader?

Selv om det i længden kan være træls at høre på, så kan der faktisk være noget om snakken.

For en opgørelse af BBC viser, at United har haft flere skadesforløb, hvor minimum én kamp blev misset, end nogen anden Premier League-klub i den netop afsluttede sæson.

Hele 45 styks har Erik ten Hags hold været ramt af.

En anden klub, som også har haltet med præstationerne, er Chelsea, og det er der måske også en god grund til.

The Blues er nemlig nummer to på listen og har kunnet konstatere en skade i truppen 43 gange, mens Brighton og Newcastle deler tredjepladsen på listen med 41.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Skøre tal: United med flest skader i PL
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Til forskel har Fulham blot haft 22 skader, hvilket er færrest af alle, mens Arsenal er næstsidst med 23.

Manchester City, der for fjerde gang i træk vandt titlen, har været ramt 26 gange.

Derudover er de det hold, hvor færreste spillere har været ramt, da de 26 skader bare fordeler sig på 14 forskellige.

Tottenham er det hold, som har haft flest forskellige spillere skadet, da hele 22 styks har deltes om 37 skader, som Ange Postecoglous mandskab har været ramt af.

BBC skriver, at det totale antal af skader for den netop afsluttede sæson steg med 11 procent i forhold til året forinden, hvor sæsonen var afbrudt i over en måned grundet VM i Qatar.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Fa Cup - Final. runde

FT

MCI

1 - 2

MUN

Annonce

12 kommentarer

Se kommentarer
Annonce