2025-09-06 09:47:45

Skotland-boss tog en chance i Parken: Ellers er mit job ligegyldigt

Steve Clarke mener, at hans job som Skotlands landstræner er ligegyldigt, hvis ikke han tør tage chancer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 1. runde

FT

DAN

0 - 0

SKO

0-0 efter 90 minutter. 

Det var facit fredag aften i Parken, hvor Brian Riemers mandskab havde besøg af Skotland. 

Mens indsatsen anskues som en skuffelse på dansk jord, var det en ganske tilfreds Skotland-træner, der snakkede med pressen efter 0-0-kampen. 

- Jeg er meget glad for indsatsen. Vi vidste, at det ville blive en svær kamp, fordi Danmark er et meget stærkt hold især på hjemmebane.

- Derfor var det en forudsætning for et godt resultat, at vi forsvarede os godt. Og det gjorde vi, lød det fra Steve Clarke.

Artiklen fortsætter efter billedet

VM kval. UEFA -Skotland-boss tog en chance i Parken: Ellers er mit job ligegyldigt
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den 62-årige træner overraskede med sin startellever, hvor Ben Doak, Kieran Tierney og Billy Gilmour alle var røget på bænken. 

Startopstillingen mødte stor modstand i de skotske medier inden kampen, men kritikken var forstummet ved slutfløjt. 

Steve Clarke understregede efter opgøret i Parken, at det er hans job at tage chancer: 

- Jeg skal tage de her beslutninger, det er mit job som cheftræner. Man skal se på kampen, man skal se på modstanderen, og så man skal beslutte, hvad der bedst kan hjælpe spillerne med at opnå et resultat.

- Hvis ikke jeg er modig og tør tage de svære beslutninger, så kunne jeg ligeså godt lade være med at have det her job. Jeg synes, at ​​jeg altid har forsøgt at vise fleksibilitet, selvom jeg ikke nødvendigvis får overskrifter og ros af pressen på baggrund af det. Nogle gange er man nødt til at ændre sig for at tilpasse sig modstanderens måde at spille på, og det virkede for os i aften.

- Det fysiske aspekt var naturligvis en stor ting for os, fordi vi kender det danske holds fysiske kvaliteter. Vi identificerede også en eller to ting, der kunne hjælpe os med at føre holdet op ad banen. Sidste gang vi var her i Parken, husker jeg, at vi var presset i bund fra det første minut.

- Så vi havde set en ting eller to, der kunne hjælpe os med at komme længere frem på banen. Nogle gange virkede det, nogle gange gjorde det ikke, og vi var nødt til at forsvare, som vi gjorde, siger Clarke ifølge Daily Record. 

Det var ikke kun den skotske presse, der var overrasket over Skotlands startellever.

Brian Riemer havde ligeledes regnet med noget andet, hvilket du kan læse mere om her

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Argentina videre - men Kap Verde stjal showet

Hattrick | Afsnit 135

Argentina er klar til ottendedelsfinalen - men de forsvarende verdensmestre måtte helt ud i forlænget spilletid, før de fik bugt med VM's helt store eventyr fra Kap Verde.

Læs mere
-7:20

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 1. runde

FT

DAN

0 - 0

SKO

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce