


Fire danskerklubber skulle søndag spille kamp i Allsvenskan, hvor 22. spillerunde blev afviklet.
Førerholdet Malmø med Lasse Nielsen i midterforsvaret og uden en skadet Anders Christiansen var på besøg hos Ørebro.
Og Malmø kom planmæssigt foran efter 49 minutter, da Andreas Vindheim gjorde det til 1-0. 12 minutter senere sendte Nordin Gerzic dog udligningen i kassen, og i anden halvlegsw overtid tog Ørebro endda sejren på 2-1, da Nahir Besara scorede. Malmø fører dog stadig rækken.
Jakob Michelsen havde givet plads til alle tre danske spillere, Bjørn Paulsen, Mads Fenger og Jeppe Andersen, da Hammarby hjemme havde AIK på besøg.
Michelsen tropper bragte sig foran, da Pa Amat Dibba scorede til 1-0 efter 12 minutter, men i første halvlegs overtid sendte den tidligere FC Midtjylland-spiller Kristoffer Olsson udligningen ind bag den tidligere FCK-keeper Johan Wiland.
Halmstad havde Marcus Mathisen på banen den første time, da man hjemme tabte 3-0 til Häcken.
Endeligt måtte Elfsborg og Anders Randrup nøjes med 2-2 hjemme mod Kalmar FF.


Elfsborg
AIK
BK Häcken
Örebro
Kalmar FF
Malmö FF
Hammarby
Halmstad
Allsvenskan























