


Det var spændende til det sidste, da Arsenal lørdag gæstede Aston Villa i Premier League.
Men i sidste øjeblik var det Birmingham-klubben, som løb med alle tre point, da Emiliano Buendia scorede i tillægstiden.
En skuffet Mikel Arteta snakkede efterfølgende med pressen.
- Det er et svært nederlag at sluge. Vi havde et par gode sekvenser i første halvleg. Vi startede også godt i anden halvleg, men vi gik også ind i perioder, hvor vi gav bolden for meget væk.
- Hver uge bliver det sådan her. Vi havde 18 kampe i streg uden at tabe, og det handler om de små ting. Vi fokuserer på os selv. Vi manglede lidt nogle gange.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har klaret det godt, når man tænker over, hvor meget der er gået mod os (skader, red.). Jeg kan ikke sige andet, siger Arteta ifølge BBC.
Trods nederlaget fører Arsenal den engelske række.
Arsenal tabte senest den 31. august, da de på Anfield måtte tage til takke med et 0-1-nederlag.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Arsenal
Premier League





































