




Skæbnen var hård ved AaB søndag aften, hvor det selv gjorde sit ved at slå AGF med 3-1.
En uhyre sen 2-1-sejr til Esbjerg betyder dog, at AaB alligevel ikke kommer i top seks, men hvis AaB havde slået AGF med tre mål ville det være blevet til avancement, da de i så fald ville have bedre målscorer end FC Nordsjælland.
Lucas Andersen var naturligt nok en særdeles skuffet mand efter kampen mod AGF.
- Vi har en del chancer her til sidst, hvor vi bare skal sparke den i mål og afgøre det. Så havde vi stået med en helt anden følelse nu.
- Men det er ikke i den her kamp, vi smider det. Det er nok nærmere mod Hobro, hvor vi også har masser af chancer, men ikke får en sejr, siger Lucas Andersen til Canal 9 efter kampen.
AaB ender på syvendepladsen og skal nu spille nedrykningsspil i Superligaen.


AaB
3F Superliga

































