Kobbie Mainoos fremtid er et stort taleemne i engelsk fodbold.
Den 20-årige midtbanespiller har været ude i kulden, siden Ruben Amorim overtog roret i Manchester United, og særligt i indeværende sæson har spilletiden været begrænset til det minimale for englænderen.
Mod slutningen af sommerens transfervindue erfarede flere internationale medier, at Mainoo forsøgte at komme væk United ved at indgive en transferanmodning, men den blev angiveligt blankt afvist, og igen i januar ser et exit svært ud for hovedpersonen.
Sky Sports erfarer således, at det vil kræve et bud af exceptionel karakter at få United til bare at overveje et salg af det boldsikre midtbaneanker.
Dertil beskrives det, at den sportslige ledelse hos de røde djævle også er tilbageholdende i forhold til at sende Mainoo af sted på et lejeophold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge Sky betragter United stadig Kobbie Mainoo som en central del af Ruben Amorims projekt, selv om han ikke får specielt mange minutter her og nu.
Der skulle ellers være rigeligt med bejlere til den bænkede englænder. Efter sigende er en række Premier League-klubber interesserede i at hente ham, men kun ganske få vil have økonomien til at gennemføre en permanent handel, lyder det.
Kobbie Mainoo har kontrakt i United til sommeren 2027 med optionen for yderligere en sæson.

Danmark øjner stor Europa-gevinst
Hattrick | Afsnit 174Superliga-klubberne havde igen en flot uge ude i Europa, hvor der blev hentet vigtige koefficientpoint hjem til Danmark. Kan Danmark tage 12. pladsen, vil det for alvor se godt ud.
Læs mere
Manchester United
Premier League






































