Christian Eriksen har stået uden klub, siden hans kontrakt med Manchester United udløb tidligere på sommeren.
Wrexham, der i de seneste sæsoner har taget turen op fra National League til Championship, skulle ifølge Sky Sports have forhørt sig om muligheden for at hente danskeren til klubben.
Sky skriver, at Eriksens agent Martin Schoots skulle have bekræftet interessen fra Wrexham til mediet Daily Mail.
- Wrexham opgraderer virkelig alt både på og uden for banen, og det er et enormt imponerende projekt, som man kan se på tilstedeværelsen af folk som [CEO] Michael Williamson der.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men Christian vil stadig gerne spille på øverste niveau, og han vil absolut gerne blive i Vesteuropa. Der er nogle snakke i gang, men det skal passe begge sider, siger Schoots ifølge Daily Mail.
Daily Mail beretter yderligere, at der tidligere på sommeren skulle have været tilnærmelser fra blandt andet Tyrkiet, Brasilien, USA og Saudi Arabien på Eriksen.
Den 33-årige dansker noterede sig for 35 kampe for Manchester United i den forgangne sæson.

Wrexham
Championship






































