Nykøbing FC meddelte torsdag, at klubben opsagde samarbejdet med målmand Sebastian Olsen, men den 33-årige keeper har nu fundet ny klub.
Han skal tørne ud for Slagelse, som allerede i sommer prøvede at hente ham til klubben, fortæller sportschef Søren Andersen til sn.dk.
- Jeg ville egentlig rigtig gerne have haft ham i sommer, men det lykkedes ikke. Så har vi haft lidt kontakt, og hvis han ikke fik forlænget til sommer, havde vi aftalt at snakke sammen igen, siger han til sn.dk.
- At det lykkes nu, er fantastisk. Da Lukas stadig er ude, har vi manglet noget sparring til Monty, så det gik op i en højere enhed.
Slagelse har dermed en gardering for Christoffer Monty, efter Lukas Olesen i januar blev ramt af et hjertestop. Han er dog ved godt mod, men ved endnu ikke, om han bliver klar til topfodbold igen.



Slagelse
CampoBet 2. division
Nykøbing FC






























