

Thomas Delaney har misset FCK's seneste syv kampe.
Siden hjemmekampen mod FC Midtjylland den 5. oktober har midtbaneprofilen siddet ude med en slagskade, og for nuværende er det fortsat uvist, hvornår han er klar til at gøre comeback.
Det fortalte FCK-træner Jacob Neestrup efter søndagens nederlag til Vejle Boldklub.
- Vi arbejder på at få ham tilbage hurtigst muligt, men hvornår det er, kan jeg ikke sige, lyder det fra Neestrup.
Han vil dog ikke afvise, at det potentielt kan blive til comeback for 34-årige Delaney mod Brøndby den 23. november.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han fik en slagskade på knæet mod FC Midtjylland, og jeg er hverken læge eller fysioterapeut, men det var det, der skete tidligt i kampen mod Midtjylland.
- Vi har meldt ham ude på ubestemt tid, og det er, fordi vi ikke kan give en bedre tidshorisont. Jeg kan hverken afvise, at han er med mod Brøndby om 14 dage, men jeg kan så sandelig heller ikke garantere, at han er i truppen, siger FCK-træneren.
Thomas Delaney står i indeværende sæson noteret for 12 kampe.

FCK kan tvinge pokalfinalen til Jylland
Hattrick | Afsnit 18Hvor skal pokalfinalen 2027 spilles? Det vides endnu ikke, men Bold kan fortælle, at der arbejdes på, at ingen af finalisterne må 'have hjemmebane'. Det kan tvinge kampen til det jyske.
Læs mere

FC København
3F Superliga






























