Andy Robertson rygtes i disse dage kraftigt til Tottenham.
Venstrebacken har været inde og ude af Liverpool-holdet i denne sæson, efter konkurrenten Milos Kerkez kom til The Reds fra Bournemouth i sommer.
På pressemødet forud for onsdagens Champions League-opgør mod Qarabag fortæller manager Arne Slot dog, at Robertson fortsat er en fast del af truppen.
- ‘Robbo’ er en del af holdet i morgen aften. Han har været en del af holdet i så mange år, fortæller Slot ifølge ESPN.
- Jeg er glad for at have ham, og jeg er glad for, at han er til rådighed, for det er ikke normalt for os lige nu, lyder det fra Liverpool-manageren med reference til den grumme skadessituation i forsvaret, hvor hverken Ibrahima Konaté eller Joe Gomez er kampklar.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er en del af holdet, og der foregår ikke noget på den front. Det er svært at sige noget endegyldigt i den verden, vi er i, men jeg forventer, at han bliver.
Arne Slot er ikke den eneste Liverpool-aktør, der håber på, at Andy Robertson bliver hængende hos Liverpool.
Anfører Virgil van Dijk har nemlig sendt et lignende ønske i retning af sin skotske forsvarsmakker, hvilket du kan læse mere om her.

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere
Liverpool
Premier League







































