




Alexander Isak skulle efter sin indskiftning blot bruge et kvarter på at få netmaskerne til at blafre i lørdagens opgør mod Tottenham.
I selvsamme situation pådrog den svenske angriber sig imidlertid en skade og måtte efterfølgende forlade banen i store smerter.
Det er dog endnu for tidligt at sige, hvor slemt det står til med den dyrt indkøbte Liverpool-stjerne. Det fortæller Arne Slot til BBC.
- Vi må afvente og se. Det er for kort tid efter kampen til at sige noget konkret, men det er aldrig godt, når en spiller må udgå.
- Jeg tog Frimpong ud, fordi jeg ikke ville risikere at spille med ti mand, så den skade er ikke alvorlig. De to andre (Isak og Bradley, red.) må vi vente og se med.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det positive er, at vi har en uge til næste kamp, så forhåbentlig har vi nok spillere klar til at spille igen i næste uge, lyder det fra Liverpool-chefen.
Alexander Isak har fået en svær start på tilværelsen i den engelske storklub, hvor det blot er blevet til tre scoringer siden sommerens skifte fra Newcastle.

FIFA i kontroversielt forslag: Anklages for trusler og bestikkelse
Hattrick | Afsnit 162FIFA vil oprette og sælge aktier i et nyt selskab, som skal stå for afviklingen af blandt andet VM. Gianni Infantinos forslag møder stor kritik fra blandt andre DBU og UEFA.
Læs mere
Tottenham
Liverpool
Premier League
























