2026-05-22 14:08:39

Slot tager Salah-opslag roligt: Glad for stilen i sidste sæson

Arne Slot tager Mohamed Salahs opslag med ro. Liverpool-manageren understreger samtidig, at han vil spille attraktivt fodbold. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 38. runde

søndag 24. maj

LIV

vs

BRE

Mohamed Salah har igen stjålet fokus i Liverpool. 

Egypteren, der forlader den engelske klub efter søndagens kamp mod Brentford, gik i sidste uge til tasterne på de sociale medier. 

I et længere skriv gjorde han det klart, at han savner Liverpools gamle udtryk. Han refererer blandt andet til heavy metal-fodbold, som er et kendetegn på Jürgen Klopp. 

Engelske medier har taget det som en stikpille til Arne Slot, som nu er blevet spurgt ind til Salahs opslag. 

- I bygger det hele på en masse antagelser. 

- Først og fremmest siger I, at han ønsker at spille på den måde, og derefter siger du, at det ikke er min stil.

Artiklen fortsætter efter billedet

Premier League -Slot tager Salah-opslag roligt: Glad for stilen i sidste sæson
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg tror, at Mohamed Salah var rigtig glad for den måde, vi spillede på i sidste sæson, eftersom det førte til, at vi vandt ligaen

- Han og holdet — og jeg var også en del af det — bragte mesterskabet tilbage efter fem år, og vi vil gerne kæmpe med om titlen igen i næste sæson samt fortsætte med at udvikle holdet. Det er sådan, jeg ser på det.

- Vi er nødt til at finde den rette balance, hvor vi stadig kan være konkurrencedygtige, men samtidig helt klart spiller den type og stil fodbold, som fansene ønsker at se, og som jeg ønsker, at mit hold skal spille, siger han ifølge Sky Sports. 

Herunder kan du se Salahs omtalte opslag.

Podcast Cover

Riemers nye kaniner

Hattrick | Afsnit 87

Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser. 

Læs mere
-17:47

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 38. runde

søndag 24. maj

LIV

vs

BRE

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce