




OB's unge forsvarsspiller Tobias Slotsager fik noget af en hovedrolle i starten af kampen mod Lyngby.
For efter blot halvandet minut blev der fløjtet for straffespark mod forsvarsspilleren, da han nedlagde Frederik Gytkjær i feltet og efterfølgende fik det røde kort.
Men efter en VAR-gennemgang blev det hele underkendt, og det følte Slotsager også, var den rigtige beslutning.
- Selvfølgelig er ventetiden pisse irriterende, men som jeg også har snakket med de andre om, så føler jeg, at der både er offside i situationen, og man tydeligt kan se i den langsomme gengivelse, at Gytkjær nærmest river mig ned over ham.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Så jeg var ret overbevist om, at det ikke ville blive et straffe uanset hvad.
- Det er det VAR er med til for. Først bliver der dømt offside, og så har vi bolden i stedet for. Så er man videre derfra og ved, at man ikke gjorde noget forkert som sådan, siger Tobias Slotsager til Discovery+.
OB vandt opgøret med 4-0 og ligger nummer otte i nedrykningsspillet. Fire point fra FC Midtjylland på syvendepladsen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
OB
Lyngby Boldklub
3F Superliga


























