



Cody Gakpo smed trøjen og fejrede, hvad han troede var sejrsmålet, med de medrejsende Liverpool-fans.
Fulhams Harrison Reed spolerede dog Liverpool-festen med et dommedagsdrøn sent, sent inde i tillægstiden.
- Jeg troede, jeg havde scoret det afgørende mål. Jeg blev taget ud lige efter, og i øjeblikket jeg satte mig på bænken, scorede de. Det er skuffende.
- Vi kæmpede meget hårdt i anden halvleg, dominerede i perioder og prøvede at skabe chancer. Jeg scorede i 95. minut, de scorede i 97. minut - et vidunderligt mål for at være fair. Uheldigvis, desværre, siger Gakpo følge BBC.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den hollandsk landsholdspiller er dog sikker på, at sejrene nok skal komme til at gå Liverpools vej igen.
- Sådan noget kan ske. Jeg havde knap sat mig, så jeg så faktisk ikke, hvad der skete op til. Jeg så ham bare tage en berøring og sparke den op i krogen.
- Hvis jeg skal analysere kampen, skulle vi have scoret flere mål og forsvaret bedre. Der er øjeblikke, hvor vi viser, hvor godt et hold vi er, men det er op til os at blive bedre. Jeg er sikker på sejrene nok skal komme igen.
Liverpool ligger trods en svær sæson stadig nummer fire i Premier League.

Liverpool
Fulham







































