3F Superliga -Smukke solomål i opløftende OB-sejr
2017-02-20 20:50:19
Foto: Getty Images

Smukke solomål i opløftende OB-sejr

Rasmus Jönsson lavede to flotte kasser og Joan Simun Edmundsson et tilsvarende flot åbningsmål, da OB tævede Randers FC med 3-0 i forårspremieren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

OB

3 - 0

RAN

24'
10
Joan Simun Edmundsson
Mål
58'
20
Rasmus Jönsson
Mål
76'
30
Rasmus Jönsson
Mål

OB og Randers FC tog mandag aften som de sidste i Superligaen hul på 2017 med et indbyrdes møde i Odense, som for gæsterne primært handlede om at konsolidere sig plads i top seks.

Værterne skulle forsøge at komme væk fra dumbopladsen, men stillede op uden både anfører Kenneth Emil Petersen og viceanfører Rasmus Festersen, der begge var med på bænken.

Randers startede med Kasper Fisker som dirigent bedst, men hverken Fisker selv eller Viktor Lundberg havde held til at overliste OB-keeper Sten Grytebust med deres afslutninger.

OB vågnede op efter omkring tyve minutter, og den unge midtbanespiller Jens Jakob Thomasen havde et nærgående forsøg, inden Joan Simun Edmundsson kort efter strålede med en fremragende aktion.

Færingen satte fysisk Erik Marxen på plads i en duel og skar ind i banen fra højre side, inden han bragede bolden flot ind bag Hannes Halldorsson.

OB havde en god periode efter målet, men Halldorsson klarede fint et forsøg fra Rasmus Jönsson, og det var 1-0 ved pausen.

Marvin Pourie viste sig frem med et par afslutninger i en god Randers-åbning på anden halvleg, men Grytebust var ude og fik akkurat fingrene på det bedste af tyskerens hug efter 57 minutter.

Øjeblikket efter var det så Rasmus Jönssons tur til at stråle foran de små 3500 fremmødte. Svenskeren modtog bolden et godt stykke inde på egen halvdel, og derfra satte han i løb mod mål og snød undervejs tre Randers-folk med et smukt træk, inden han også gik forbi Halldorsson og trillede bolden i mål til 2-0.

Randers forsøgte herefter at svare igen, men blev aldrig farlige. I stedet lukkede Jönsson affæren et kvarter før tid, da han efter en omstilling skar en fra venstre side og drejede bolden flot op i modsatte hjørne.

Det hele ebbede lidt ud til sidst, og OB trak sig ud af opgøret med tre opløftende og tiltrængte point til bundstriden, hvor de er næstsidst med 21 point for 22 kampe.

Randers har nu tabt fire kampe i streg og er på femtepladsen kun tre point fra AaB på syvendepladsen.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 22. runde

FT

OB

3 - 0

RAN

24'
10
Joan Simun Edmundsson
Mål
58'
20
Rasmus Jönsson
Mål
76'
30
Rasmus Jönsson
Mål
Annonce

32 kommentarer

Se kommentarer
Annonce