SønderjyskE skal tirsdag forsøge at spille sig i DBU Pokalens kvartfinale, når Jammerbugt FC kigger forbi Sydbank Park - men det bliver uden syv af klubbens spillere.
Nicolaj Ritter, Sakari Mattila, Marc Pedersen, Emil Scheel, Ramon Rodrigues, Simon Poulsen og Troels Kløve er ifølge Jydske Vestkysten ikke til rådighed for cheftræner Claus Nørgaard.
Spillerne er ude af forskellige årsager - de to førstnævnte i så alvorlig grad, at de ikke kommer i kamp mere i år.
Jammerbugt og SønderjyskE mødes tirsdag aften klokken 19.00 i Haderslev. Jammerbugt er på papiret hjemmebanehold, men kampen er udsat og flyttet til Haderslev, fordi nordjydernes bane ikke er til mere fodbold i år.


Sønderjyske
Oddset Pokalen





























