Slaven Belupo dystede forleden mod Kroatiens suveræne nummer et, Dinamo Zagreb, i denne sæsons pokalfinale, og det endte med en snæver 2-1-sejr til storfavoritterne.
Alene finalepladsen var en stor præstation var Søren Christensen og kompagni, men danskeren er alligevel ikke helt tilfreds.
- Jeg har jo været så priviligeret at være i et par finaler med FC Nordsjælland og vinde dem, og det er helt fantastisk, når man gør det. Vi ydede en rigtig, rigtig god præstation mod Zagreb, men det er altså et stort antiklimaks, når man ikke vinder.
- Vi var massive underdogs, men vi var godt med og fik udlignet til 1-1 i anden halvleg, inden vores målmand desværre lavede et drop, og de kom på 2-1. Og det kom vi aldrig tilbage fra.
Christensen håber, at oplevelsen kan få beskedne Slaven Belupo til at tage et skridt eller to fremad.
- Man skal tænke på, at Zagreb har vundet mesterskabet 11 år i træk, og pokalen er ikke blevet vundet af andre end en af de tre store – Zagreb, Rijeka eller Hajduk Split – siden 1999. Jeg kan godt mærke, at det her har været kæmpe stort for klubben. Alle er stolte over præstationen, og det kan vi forhåbentligt bruge fremadrettet mod næste sæson, siger den tidligere FCN-profil.
Christensen var med et mål i semifinalerne med til at sende Slaven Belupo i sin blot anden pokalfinale nogensinde.
mikael@bold.dk


Slaven
Dinamo Zagreb
1. Division
Pokal




























