FC København -Solbakken ser gode perspektiver i Kodro
2018-07-03 18:44:21
Foto: Getty Images

Solbakken ser gode perspektiver i Kodro

Ståle Solbakken ser gode perspektiver i sin nye FCK-angriber Kenan Kodro og føler sig nu godt dækket ind på angrebspladserne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC København har været på rov i det tyske, hvor klubben har hentet angriberen Kenan Kodro i Mainz 05.

Den bosniske landsholdsangriber har skrevet under på en kontrakt til sommeren 2022 med FCK og manager Ståle Solbakken ser gode perspektiver i sin nye spids.

- Kodro er en meget spændende angriber, der kombinerer en god fysik med en rigtig fin teknik og en veludviklet spilforståelse. Han er en målfarlig og arbejdsom angriber, vi mener passer til vores måde at spille fodbold på, siger Solbakken til fck.dk.

- Vi tror også på, at han kan blive en endnu bedre spiller, og at vi i samarbejde med ham kan bringe ham op på meget højt niveau, så vi ser gode perspektiver i ham. Han er trods sin unge alder allerede en erfaren spiller, der har optrådt i stærke ligaer som Bundesligaen og La Liga, ligesom han har sat et stærkt aftryk i Schweiz.

FCK præsenterede mandag Dame N'Doye og Solbakken føler sig nu godt dækket ind på angrebsposten.

- Nu ser vi meget frem til at se ham i aktion for os og føler os godt dækket ind på angrebspositionerne nu.

Kenan Kodro er søn af den tidligere topangriber Meho Kodro.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce