Magnus Jensen er på mange måder blevet symbolet på Sønderjyskes optur i denne sæson.
Den store, rolige midtstopper har ikke bare løftet sit eget niveau, han har taget et stort ansvar som lederen i bagkæden. Manden, der holder sammen på tropperne, når de er under pres.
Mod Brøndby kom de aldrig under særlig stort pres. Kun lidt fra tribunerne. På grønsværen var Brøndby oftest ufarlige.
Og Magnus Jensen drog også hjem fra Brøndby Stadion med en skuffende følelse, fordi det kun blev til ét point.
- Hvis ét hold skulle have vundet den kamp, var det os. Vi var det bedste hold på banen.
- Vi ærgrer os over, vi ikke scorede på de store chancer, vi fik, siger Magnus Jensen, der fremhæver det stærke Sønderjyske-kollektiv som et sublimt våben i mesterskabsspillet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- For os er nøgleordet: Holdet. Vi er et godt sammenspillet hold, hvor konceptet sidder, som det skal.
- Fodbold handler om 11 spillere plus bænken. Kan alle gøre det samme, så er udgangspunktet godt.
- Jeg synes, vi er dygtige og er slet ikke overraskede over måden, vi matcher Brøndby. For vi har et stærkt hold, påpeger Magnus Jensen, der nu glæder sig til mesterskabsspillet.
- Thomas (Nørgaard, red.) ønskede os tillykke med top-6. Nu starter det sjove, fordi vi spiller for at opnå noget i stedet for at undgå noget. Det glæder vi os til.
- Lige nu synes jeg det er for tidligt at sige, om vi kan vinde bronze, siger Magnus Jensen.

Sure Zorniger og europæiske drømme
Ugens Suppe | Afsnit 2Alexander Zorniger lægger offentligt pres på Troels Bech i jagten på nye spillere. Er det bare klassisk Zorniger - eller er der grund til bekymring i OB?
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga





































