Bold kunne tidligere tirsdag fortælle, at Sønderjyske lejer Osaze De Rosario i Seattle Sounders FC.
Nu bekræfter Superliga-klubben på sin hjemmeside, at den 25-årige angriber er ny mand i klubben.
Der er også blevet inkluderet en købsoption, lyder det.
- Vi er glade for at tilknytte Osaze De Rosario til vores i forvejen stærke offensiv. Vi får i Rosario en stærk boksangriber, der med sin størrelse og fysik vil være et naturligt referencepunkt i vores offensive spil.
- Han er dygtig til at holde fast i bolden, indgå i kombinationspillet og time sine løb i feltet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Samtidig har han en rigtig fin teknisk pakke og er en dygtig afslutter med begge ben. Vi forventer, at han kan bidrage med mål og tilstedeværelse i feltet, men også med intensitet i vores pres og som en stærk opspilsstation.
- Vi glæder os til at se ham i den lyseblå trøje på AL Sydbank Park, siger sportschef Casper Daather.
De Rosario er søn af den tidligere MLS-profil Dwayne De Rosario, der gennem en lang karriere blandt andet tørnede ud for Toronto FC, Houston Dynamo og DC United.
Osaze De Rosario repræsenterer desuden Guyana, hvor han er noteret for 11 A-landskampe.
Sønderjyske ligger aktuelt sidst i Superligaen med et enkelt point efter seks kampe.

Bombe: FCM smadrer Superligaens transferrekord
Hattrick | Afsnit 10FC Midtjylland smadrer Superligaens transferrekord med David Martinez, der bliver den dyreste spiller i ligaens historie. Det kan Bold afsløre.
Læs mere
Sønderjyske
Seattle Sounders FC
3F Superliga


























