Sønderjyske har haft et fremragende efterår, hvor de nu kan overvintre på en fjerdeplads i Superligaen.
I årets sidste spillerunde lykkedes det sønderjyderne at tage til hovedstaden og slå FC København med 2-0.
Det var dog uden profilen Tobias Sommer, som ellers havde spillet samtlige minutter af sæsonen.
I et interview med Nordschleswiger fortæller Sommer, at det skyldes en overbelastning i lysken, som han nu er blevet opereret for.
- Det har generet mig i et stykke tid. Det var en planlagt operation, som vi kunne have udsat på grund af FCK-kampen, men så ville det være blevet et kapløb mod tiden, siger Tobias Sommer til 'Nordschleswiger'.
Sønderjyske starter op igen 5. januar, inden at man 14. januar tager til Spanien på træningslejr og spiller to træningskampe.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sommer forventer, at han i hvert fald er klar til træningslejren.
Han har været en vigtig mand for Sønderjyske i løbet af et stærkt efterår.
Men selvom cheftræner Thomas Nørgaard og co. nu er på en fjerdeplads, så er drømmen noget helt andet for sønderjyderne.
- Vores drømme er bundet op omkring top-6. Det er bundet op på en forståelse for, at lige nu og her har vi skabt et udgangspunkt, som er rigtig godt, men der er stadig 12 point at spille om, udtalte Thomas Nørgaard over for Bold efter søndagens opgør.
De flotte præstationer har også ført til, at Sønderjyske er repræsenteret på efterårets hold hos Bold.

Nørgaard færdig i rødt og hvidt
Hattrick | Afsnit 80Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.
Læs mere

Sønderjyske
3F Superliga




































