Sønderjyske opruster staben omkring Superliga-holdet.
Således styrker Haderslev-klubben sig med en ny chefanalytiker i form af Carl-Emil Lopdrup, der kommer til det sønderjyske fra Brøndby.
Derudover har Sønderjyske valgt at rykke fysioterapeuten Jacob Lassesen, der hidtil har arbejdet på akademiet, op, således førsteholdet har tre fysioterapeuter nu.
Casper Daather, der er sportschef i Sønderjyske, er tilfreds med den generelle styrkelse af staben.
- Vi er meget tilfredse med den stab, vi har samlet omkring førsteholdet, og det er glædeligt, at vi igen er i stand til at lægge yderligere lag på ved både at øge normeringen, hente kapacitet udefra og fortsætte kontinuiteten.
- Vi er godt i gang med at styrke os på alle områder, og det er meget positivt, at vi kan tage hul på vores anden Superliga-sæson med en større og stærkere stab end hidtil.
- Vi forsøger hele tiden at forbedre vores professionelle setup, og særligt denne sommer er det stort skridt for Superliga-fodbolden i Sønderjylland, når vi også har taget vores nye, dedikerede træningsbaner i brug, siger Daather ifølge Sønderjyskes hjemmeside.
Sønderjyske oplyser også, at den nuværende dataanalytiker Elmedin Bubalo har skrevet under på en toårig kontraktforlængelse.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Sønderjyske
Brøndby IF
3F Superliga

































