Skal det være denne sommer, at Rasmus Nissen Kristensen vender hjem til FC Midtjylland?
På heden gør man i hvert fald sit for, at den danske landsholdsspiller igen kan trække en FC Midtjylland-trøje over hovedet, og det må gerne være snart.
Det er i hvert fald et stort ønske hos bestyrelsesformand Claus Steinlein, som gør alt, hvad han kan, for at få Nissen Kristensen hjem til FC Midtjylland igen.
Det fortæller han i et interview i VM-trænerne på TV 2.
- Men der er også en klub i Tyskland, og der er noget økonomi, men ingen skal være i tvivl om, at 'NK' elsker Midtjylland, så han vil gerne. Det er lige, om vi kan få det hele til at lykkes, siger Claus Steinlein ifølge TV 2 Sport.

Tager gerne en frokost
Rasmus Nissen Kristensen har kontrakt med Eintracht Frankfurt til sommeren 2029.
Den danske landsholdsspiller har flere gange gjort det klart, at han ser sig selv i FC Midtjylland igen.
Det glæder Kristian Bach Bak, at FC Midtjylland som klub kan have den appel hos en spiller som Nissen Kristensen.
- Jo flere vi kan lokke tilbage af vores kulturbærere, og dem som kan gøre en forskel i en god alder, jo bedre står vi rustet til at opnå de mål omkring titler og europæiske gruppespil.
- Vi har flere ude nu, som har nogle flotte karrierer i gang, som kommer herfra, og der er mange af dem, som vi godt kunne tænke os på et tidspunkt at se i FCM-trøjen, og der er NK selvfølgelig en af dem.
- NK er én vi alle mere og mindre jævnligt har kontakt med, men det er faktisk mest fordi han selv vil opdateres omkring, hvad der foregår i klubben, har Kristian Bach Bak tidligere udtalt til Bold.

Det skyldes dog også, at Nissen Kristensen har en stor kærlighed til FC Midtjylland.
- Han er den største FCM-fan selv, så han er i kontakt med flere fra klubben løbende, og det er simpelthen hans FCM-hjerte, der gør, at han har det sådan.

VM Morgenbriefing: Mexicansk folkefest og røde kort
Hattrick | Afsnit 100Mens du har sovet, er VM 2026 blevet sparket i gang foran et kogende Estadio Azteca i Mexico City.
Læs mere
FC Midtjylland
Eintracht Frankfurt
3F Superliga




































