



Første runde af årets Championship lagde ud med et møde, der for et år siden havde foregået i Premier League.
Således tog Burnley imod West Ham i et danskeropgør, der havde tre danskere i startelleveren i form af Oliver Sonne og Jacob Bruun Larsen på hver deres wingback for værterne, og Mads Hermansen i buret for gæsterne.
Det var West Ham, der kom bedst fra land, da Max Kilman kom højst på et Jarrod Bowen-hjørnespark og stangede klubben i front med 1-0.
Føringen varede frem til 20 minutter før tid, hvor Manor Salomon fik en drømmedebut for sin nye klub.
Den tidligere Leeds-spiller var det rette sted på det rette tidspunkt, hvor han kunne færdiggøre Mohamadou Kantes fremragende forarbejde til 2-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det lignede altså en West Ham-sejr, men Zian Flemming ville det anderledes.
Hollænderen fik chancen fra ellevemeterpletten, da Marcus Edwards i det 83. minut blev nedlagt af Oliver Scarles i feltet, hvilket fik dommeren til at pege på pletten.
Chancen blev realiseret, og Mads Hermansen indkasserede efterfølgende en advarsel, da han holdt i bolden til stor frustration for Burnley-folkene.
Det skulle dog være værterne, der fik det sidste at smile ad, da Zian Flemming i tillægstiden udlignede til 2-2, da bolden havnede for fødderne af ham.
Dermed lægger de to Premier League-nedrykkere The Championship ud med en pointdeling.

Burnley
West Ham
Championship




































