2026-05-28 15:45:00

Søren P. bekræfter: Der var dialog med Brøndby

Randers FC-direktør Søren Pedersen fortæller i podcasten 'Hestehviskerne', at hans agent var i dialog med Brøndby IF angående jobbet som fodbolddirektør.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Brøndby IF præsenterede for nylig sin nye fodbolddirektør.

Valget faldt på Julius Ohnesorge, som allerede var i klubben. Han blev forfremmet fra en stilling som teknisk direktør hos de blågule på Vestegnen.

Men Ohnesorge var ikke den eneste, som Brøndby var i dialog med angående jobbet som fodbolddirektør.

TV 2 Sport har tidligere kunnet fortælle, at Randers-direktør Søren Pedersen ligeledes var inde i billedet, og der har været noget om snakken.

I podcasten 'Hestehviskerne', som er en podcast om Randers FC, bekræfter Pedersen, at der har været samtaler med Brøndby IF.

- Jeg har ikke været i dialog med dem. Jeg ved, min agent har snakket med dem. Så hvis vi hænger sammen, så har vi ja, lyder det fra Søren Pedersen i 'Hestehviskerne.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Søren P. bekræfter: Der var dialog med Brøndby
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Pedersen tilføjer desuden, at han ikke ved, hvorfor det i sidste ende ikke blev til noget.

Bold talte med Søren Pedersen tidligere på ugen, hvor han også satte ord på fremtiden.

Her slog han fast, at den fortsat ligger i Kronjylland.

- Jeg har en lang aftale med Randers FC, og her er jeg glad for at være. Vi har et spændende projekt og snakker med potentielle investorer, udtalte Søren Pedersen.

Podcast Cover

Barcelona henter Premier League-stjerne

Hattrick | Afsnit 90

Sommers første transferbombe er under opsejling, hvor Barcelona sender over 600 millioner afsted efter ENDNU en kantspiller.

Læs mere
-16:19

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce