2026-07-12 16:52:00

Sørloth om stor mulighed: Jeg ville spille Haaland

Alexander Sørloth fortæller, at han gerne ville spille Erling Haaland i opgøret mod England, men han kunne simpelhent ikke finde den rigtige afleveringsmulighed. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Norge er færdige ved VM efter nattens nederlag til England.

Nordmændene endte med at tabe i forlænget spilletid, men kampens udfald kunne have været et helt andet.

I første halvleg af opgøret, ved stillingen 1-0 til Norge, blev Alexander Sørloth sendt i dybden, hvor han havde Erling Haaland med foran målet.

Sørloth formåede ikke at få afleveret bolden, og chancen løb derfor ud i sandet.

Efter opgøret satte Alexander Sørloth ord på, hvordan han oplevede situationen.

Artiklen fortsætter efter billedet

FIFA VM -Sørloth om stor mulighed: Jeg ville spille Haaland
Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix

- Jeg tager en berøring og kigger op, og så ser jeg, at Stones blokerer afleveringen. Så tager jeg en berøring mere, men den bliver for dårlig. Jeg venter på, at han skal lave et udfald, i stedet for at jeg selv får ham til at lave det.

- Det eneste, jeg har lyst til i den situation, er at spille Erling fri. Men det føles, som om afleveringen ikke er der, og derfor vælger jeg at afslutte selv, siger den norske angriber til VG.

Selv om Alexander Sørloth ikke kan ændre beslutningen nu, er han stadig mærket af situationen.

- Det er hårdt, og det er selvfølgelig nogle situationer, man ville ønske, man havde håndteret bedre. Jeg ved, at der kommer nye muligheder, men det gør selvfølgelig ondt, når det sker på den største scene, og vi kæmper for at nå en VM-semifinale, slutter Sørloth.

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Norge er ude og Argentina gjorde det igen

Hattrick | Afsnit 146

Semifinalerne ved VM er nu på plads. Vi ser tilbage på Norges dramatiske exit mod England, endnu et argentinsk comeback og et semifinalebrag mellem England og Argentina.

Læs mere
-8:16

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce