England -Southgate om England: Vigtigt jeg holder mig væk
Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix
2025-06-25 16:01:00
Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix

Southgate om England: Vigtigt jeg holder mig væk

Den tidligere engelske landstræner Gareth Southgate savner ikke at træne England. Jobbet kommer med en kæmpe byrde, mener han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Gareth Southgate blev onsdag en del af et fornemt selskab, da han blev slået til ridder for det arbejde, han har leveret for engelsk fodbold. 

Den 54-årige træner trak sig som engelsk landstræner sidste sommer efter 7,5 år i sædet. 

To gange førte han 'The Three Lions' til slutrundefinaler, men Southgate brænder ikke for at vende tilbage, fortæller han til BBC Sport.

- Det er lidt underligt (at se holdet spille, red.), men jeg savner det ikke.

- Jeg mener, det er vigtigt, at jeg sidder i sofaen og holder mig væk. Det er deres ansvar nu, og jeg synes, det er vigtigt, at jeg giver holdet så meget plads som muligt. 

Thomas Tuchel erstattede Southgate som engelsk landstræner i oktober, og nu er det tyskeren, der lever med presset. 

Og det er netop presset, han ikke savner. Faktisk kalder Southgate det en lettelse ikke længere at bære hele nationens forventninger. 

- Jeg synes, det er svært at beskrive, for indtil den byrde er væk, er man ikke nødvendigvis klar over, at hver eneste time af min dag blev brugt på at tænke over, hvordan jeg kunne gøre England bedre, hvad der skete med spillerne, og hvordan vi kunne gøre tingene anderledes.

Gareth Southgate har tidligere i karrieren stået i spidsen for Middlesbrough.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce