FC København har søndag morgen præsenteret en ny assistenttræner.
Og han er spansk.
Sergio Almenara træder nemlig med øjeblikkelig virkning ind i løvernes trænerstab, hvor han skal have fokus på dødbolde, analyse og specifik individuel udvikling.
Det oplyser de danske mestre på deres hjemmeside.
I forvejen er 45-årige Sergio Almenara en del af det finske landshold, hvor han netop har ansvaret for dødbolde, og det virke kommer han til at fortsætte med, mens han varetager sine opgaver i FCK.
- Op til og efter Jens Berthel Askous stop har vi arbejdet målrettet på at finde den rette profil til trænerteamet. Derfor er vi glade for at kunne tilknytte Sergio til vores trænerteam med særligt fokus på standardsituationer, siger sportsdirektør Sune Smith-Nielsen.
- Samtidig er det en prioritet for os at supplere vores stærke, eksisterende stab med nye internationale perspektiver.
- I og med at vi også ser en udvikling i at skabe et mere internationalt miljø, er det også en fordel at Sergio er spansk, og dermed også kan kommunikere på spansk. Det matcher godt med vores ambitioner om en spillertrup, som er og vil blive mere international i fremtiden med base og rygrad i de skandinaviske spillere.
Sergio Almenara har arbejdet som både cheftræner, assistenttræner og scout i Finland. Derudover har han været to år i Orlando Pirates i Sydafrika og før det i spanske Levante.
- Jeg glæder mig til at blive en del af FC København og være med til at udvikle yderligere på den meget flotte afslutning, som holdet leverede i sidste sæson.
- Jeg ser frem til at kunne bringe mine kompetencer i spil både i teamet, men også overfor spillerne på banen, siger spanieren.
FCK's tidligere assistenttræner Jens Berthel Askou har efter afskeden med københavnerne landet et job som cheftræner for Motherwell.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga





































