Lamine Yamal, Nico Williams og Victor Munos ventes klar til Spaniens VM-premiere mod Kap Verde den 15. juni.
Det fortæller den spanske landstræner Luis de la Fuente ifølgec Reuters.
- Hvis der ikke opstår tilbageslag i de kommende dage, forventer vi, at de er til rådighed den 15.
- Jeg tror, at alle tre vil være i stand til at spille, siger landstræneren.
Trioen har alle døjet med skader frem mod VM og misser af den grund også Spaniens sidste testkamp mod Peru natten til tirsdag dansk tid.
Artiklen fortsætter efter billedet

Derfor er De la Fuente også knapt så optimistisk i sit svar til, om Yamal, Williams og Munoz er i spil til startelleveren mod Kap Verde.
- Alle tre følger den forventede tidsplan for at være i god form den 15. juni.
- Det vigtigste er, at disse tidsplaner bliver overholdt og fortsat vil blive overholdt, så de kan være sammen med os og være til rådighed på et tidspunkt i kampen, siger den spanske træner.
Spanien - Kap Verde spilles mandag den 15. juni klokken 18.00 dansk tid.

Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

FIFA VM
Spanien




































