2025-02-14 22:43:40

Spekulationer preller af på Lund: Jeg kender virkeligheden

Lucas Lund står med en ambivalent følelse efter nederlaget i Brøndby og sætter desuden ord på den meget omdiskuterede målmandsduel i Viborg FF.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

BIF

4 - 1

VFF

3'
10
Mathias Kvistgaarden
Mål
16'
10
Daniel Wass
Brændt straffe
27'
11
Ivan Näsberg
Mål
46'
21
Daniel Anyembe
Selvmål
64'
31
Yuito Suzuki
Mål
82'
41
Mileta Rajovic
Mål på straffe

Det sker sjældent, at man taler om målmanden som kampens bedste på et hold, der lukker fire mål ind.

Men det var ikke desto mindre tilfældet i forårspremieren mod Brøndby, som VFF tabte 1-4.

Lucas Lund kan ikke rigtig klandres for nogen af Brøndbys fire mål, og samtidig bød Viborg-keeperen ind med en række gode redninger – blandt andet på et straffespark fra Daniel Wass.

Netop målmandsposten har i Viborg været et stort samtaleemne i de seneste uger, da Lund i opstarten har overhalet Oscar Hedvall, som flere steder blev kåret som efterårets bedste målmand i 3F Superligaen.

De seneste træningskampe har peget i den retning, og torsdag fik spillerne så endelig besked om, hvem der skulle starte inde på Brøndby Stadion.

- Jeg har egentlig bare ladet Jakob træffe den beslutning, og så har jeg prøvet at være den bedste udgave af mig selv hver dag. Det var jeg i hele efteråret, og det har jeg også været her i opstarten.

- Vi har et stærkt målmandsteam, hvor vi presser hinanden. Jeg er sikker på, at jeg gjorde Oscar bedre i efteråret, og han er også med til at presse mig hver dag.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Spekulationer preller af på Lund: Jeg kender virkeligheden
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg synes, vi får det til at fungere godt, selv om der selvfølgelig er én, der er skuffet, siger Lucas Lund.

Skuffelsen over resultatet overskygger, selv om han personligt gjorde det ganske godt.

- Det er selvfølgelig aldrig sjovt at lukke fire mål ind, men vi tillader dem også mange chancer og giver dem to straffespark, så det er sgu lidt ambivalent. Jeg er sindssygt glad for at spille igen, men nu fylder det bare, at vi har tabt.

Ingen sammenhæng
Lucas Lund havde indtil for nylig kontraktudløb ved udgangen af 2025, og situationen i efteråret var alt andet end holdbar for den 24-årige keeper, der har spillet på den gode side af 100 kampe for Viborg.

Lund har skiftet agent denne vinter, og planen var, at der skulle findes en anden løsning.

Sportschef Mads Agesen fortalte ganske åbent, at Lund havde afvist af forlænge sin kontrakt, men så skete der en kovending, for den 31. januar præsenterede VFF pludselig en forlængelse til 2027.

Der er ikke overraskende blevet spekuleret i, om forlængelsen hænger sammen med, at Lund nu har overhalet Hedvall.

- Det gør det bestemt ikke, siger Lucas Lund klart.

- Jeg har også taget en chance ved at forlænge, for jeg er ikke blevet garanteret noget som helst. Det eneste, jeg har fået at vide, er, at det er en åben kamp med fri konkurrence, så det kunne også være endt med, at Oscar skulle spille.

Foto: Viborg FF

- Jeg har forholdt mig sådan til det, at uanset hvor man kom hen, så ville der være konkurrence om pladsen, og det er jeg kun glad for.

Går det dig på, at nogle folk tror, at du har fået en sportslig fordel på grund af forlængelsen?

- Nej, for det er ikke virkeligheden. Den kender jeg til, og den kender klubben til. Der har været ærlighed fra begge parter, og det er det, jeg forholder mig til.

Gode for hinanden
Selv om konkurrencen er hård, er Lucas Lund glad for samarbejdet med Oscar Hedvall.

- Jeg synes, han har været en god udgave af sig selv. Selvfølgelig er det skuffende at få meldingen, men han har været der for mig, og det håber jeg også, at han synes, at jeg var i efteråret. Vi er gode for hinanden.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Det er ikke mig, der træffer beslutningen. Jeg kan bare være den bedste udgave af mig selv, og det har så vist sig at være nok, men jeg ser jo heller ikke målmandskampen som afblæst eller bare faldet ud til mig nu.

- Vi tager én kamp ad gangen og presser hinanden, og så er det op til Jakob at beslutte, hvem der spiller, siger Lucas Lund.

Men det er trods alt sjældent, man skifter målmand fra kamp til kamp. Du regner vel med at spille igen næste gang?

- Jeg tror ikke, der er nogen garantier i fodbold, men personligt føler jeg da ikke, at jeg har spillet mig af. Det var måske en kollektiv offday med for mange individuelle fejl og forkerte beslutninger.

- Vi må se, siger Lucas Lund.

Viborgs næste opgave i 3F Superligaen er hjemme mod Silkeborg næste mandag.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

BIF

4 - 1

VFF

3'
10
Mathias Kvistgaarden
Mål
16'
10
Daniel Wass
Brændt straffe
27'
11
Ivan Näsberg
Mål
46'
21
Daniel Anyembe
Selvmål
64'
31
Yuito Suzuki
Mål
82'
41
Mileta Rajovic
Mål på straffe
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce