Det har ikke været nemt for Stijn Spierings, siden han kom til Brøndby sidste sommer.
Et liv på bænken og kun sporadiske indhop hist og pist. En voldsom dyr reservespiller.
Søndag fik han chancen mod Randers, efter han for et par uger siden også havde fået chancen mod Viborg.
Mod Randers leverede han sin hidtil bedste præstation i den gule trøje.
Og så scorede han sit første mål for Brøndby. Og det første mål i mere end to et halvt år.
Han førte selv bolden frem på banen, fulgte med i feltet og sparkede den i mål fra tæt hold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Fra sit centrale udgangspunkt leverede han en solid præstation som et fast holdepunkt foran forsvaret.
- Jeg havde brug for en god kamp. Jeg er meget tilfreds med indsatsen og vores sejr, siger Stijn Spierings, der uddyber:
- Det er første gang i min karriere, at jeg har siddet på bænken i så lang tid.
- Derfor havde jeg brug for at vise mine holdkammerater, at de også kan stole på mig på banen, pointerer han.
Har det været frustrerende tid det seneste år i Brøndby?
- Ja, det har været frustrerende. Jeg har ikke spillet nok det seneste år.
- Nu håber jeg, at det her kan blive en frisk og ny start efter den indsats, vi leverede mod Randers, siger Stijn Spierings, der har to år igen af sin kontrakt med Brøndby.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
Dør på klem for et skifte
Har du besluttet at blive i Brøndby, når transfervinduet lukker om et par uger?
- Du ved aldrig. Der er stadig to uger tilbage af transfervinduet.
- Men jeg kan sige, at jeg er meget glad for at være i Brøndby. Jeg har to børn, der går i skole. Livet er på mange måder fantastisk i Danmark.
- Det eneste, der ikke har været fantastisk, har været fodbolden.
- Nu er det også op til mig, at vise det på banen, erkender Stijn Spierings.

VM Morgenbriefing: Tyskland kollapser - Holland følger trop
Hattrick | Afsnit 127Tyskland og Holland er færdige ved VM efter to dramatiske straffesparkskonkurrencer.
Læs mere
Brøndby IF
Randers FC
3F Superliga







































