Silas Andersen har imponeret stort i BK Häcken, og det kan muligvis bane vejen til portugisisk fodbold.
Den danske U21-landsholdsprofil er i den seneste tid blevet sat i forbindelse med et skifte til Sporting, og Andersen selv er meget fristet.
Han ved dog endnu ikke, hvad der kommer til at ske.
I BK Häcken regner man dog med, at der nok kommer til at ske noget i dette transfervindue.
- Vi kommer til at sælge nogen. Det gør vi. Jeg kan ikke love, at Silas bliver, siger sportschef Erik Friberg ifølge Fotbolldirekt og fortsætter.
- Der er ikke noget, der er på plads endnu. Vi må se, hvor det ender.
Den 21-årige Silas Andersen har kontrakt med BK Häcken frem til udgangen af 2029.
Han har været i klubben siden januar 2025, hvor det tidligere FC København-talent kom til klubben fra FC Utrecht.


Sporting CP
BK Häcken
Allsvenskan


































