
Sporting havde brug for tre point for at holde snor i FC Porto, da de lørdag aften gæstede Estrela.
Morten Hjulmand startede inde for Sporting og bar som vanligt anførerbindet.
Sporting var bedst i første halvleg, men der faldt ingen mål før pausen.
Det gjorde der til gengæld efter en times spil, da Daniel Braganca modtog bolden på kanten af feltet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Herfra sparkede han den fladt i det lange hjørne, og så var Sporting i front.
Målet tvang Estrela frem på banen, men hjemmeholdet formåede ikke at skabe store chancer. Sporting fik heller ikke scoret yderligere, og derfor endte det med en 1-0-sejr til gæsterne.
Det betyder, at Sporting ligger nummer to med to point op til FC Porto på førstepladsen. Estrela ligger nummer 14. Der resterer fem runder.
Morten Hjulmand fik fuld spilletid.

Sporting CP
Primeira Liga
Estrela da Amadora
































