Richarlison skal ikke forvente spilletid for Tottenham lige foreløbig.
Den brasilianske angriber er ellers til rådighed til tirsdagens Carabao Cup-opgør mod Liverpool, men manager Roberto De Zerbi slår fast, at han ikke kommer i aktion.
Det gør italieneren klart på mandagens pressemøde.
Richarlison kommer ikke til at spille, selv om han er til rådighed. Heller ikke i Carabao Cuppen, nej, siger De Zerbi.
Beslutningen kommer, efter at Richarlison fredag afviste et skifte til Vasco da Gama.
Og ifølge De Zerbi har han allerede gjort, hvad han kunne, for at overbevise den 29-årige offensivspiller om en fremtid i Tottenham.
Artiklen fortsætter efter billedet

I begyndelsen af sæsonen talte jeg med ham flere gange for at overbevise ham, men han ville ikke.
Jeg kan ikke gå rundt hver dag og tigge ham om at blive. Hvis han siger 'nej tak', så har jeg gjort mit, siger Tottenham-manageren.
Richarlison er i forvejen ikke en del af Tottenhams Premier League-trup.
Senest har The Athletic beskrevet, at spilleren og hans bagland overvejer at gå rettens vej i et forsøg på at få ophævet kontrakten med Tottenham.
Brasilianeren har været i Tottenham siden sommeren 2022, hvor han blev hentet i Everton.
Tirsdag gælder det Liverpool på Anfield i tredje runde af Carabao Cuppen.

Kan FCK spille i Brøndby?
Hattrick | Afsnit 19Ingen finalister må have hjemmebane i pokalfinalen, men kan FCK så spille i Brøndby, eller skal opgøret til Jylland? Du får alt det nyeste i dagens afsnit af Hattrick.
Læs mere
Tottenham
Premier League




























