Norge har misset 11 slutrunder i streg.
Ved EM 2024 går nordmændene med Ståle Solbakken som landstræner all-in på at komme med, og det skal en dansker bidrage til.
Norge har således ansat Martin Langagergaard som præstationspsykologisk konsulent.
- Vi skal til EM, og derfor må vi gøre alt, vi kan, for at forbedre hver mindste detalje. Jeg har arbejdet med Martin i FC København og ved, hvad han kan bidrage med.
- Han er meget stærk fagligt og har et skarpt blik for, hvilke justeringer man skal lave for at få det maksimale ud af vores potentiale. Jeg er glad for, at Martin nu bliver en del af teamet, siger Ståle Solbakken til forbundets hjemmeside.
Martin Langagergaard har i mange år været en del af AaB herhjemme.


Norge
UEFA Nations League B

























