3F Superliga -Ståle om Pieros-salg: Har et økonomisk ansvar
2020-02-19 18:40:01
Foto: Getty Images

Ståle om Pieros-salg: Har et økonomisk ansvar

Ståle Solbakken og FC København måtte sælge Pieros Sotiriou for at leve op til et økonomisk ansvar. Nu håber han, at FCK’s raske angribere kan træde i karakter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC København har i denne uge sagt farvel til sæsonens topscorer Pieros Sotiriou, der er i Tyrkiet for at skrive under med FC Astana, hvor han også skal gennemgå et lægetjek.

Det efterlader Ståle Solbakken med tre angribere, som der er flere usikkerheder omkring, da Dame N’Doyes fysik ikke har været af stabil karakter, Mikkel Kaufmann er helt ny og var ventet at skulle køres roligt ind, mens Michael Santos endnu ikke helt har fundet målstøvlerne.

Men selv om salget giver problemer på den korte bane, så var det nødvendigt for FCK, der skal tænke på sin økonomi, mener Ståle Solbakken.

- Vi fik et godt tilbud og Pieros fik et godt tilbud. Planen var at han skulle afsted nu eller til sommer, og nu må vi bare tro på, at N’Doye er på vej den rette vej, at Kaufmann kan tilpasse sig hurtigere og at Santos kan tage endnu større ansvar, og forhåbentligt er Viktor Fischer også på vej, sagde Ståle Solbakken på et pressemøde inden torsdagens Celtic-kamp.

- Det kan være et på den meget korte bane, men efter landskampspausen har vi ikke et problem. Men vi valgte at gøre det, fordi vi også har et økonomisk ansvar at leve op til.

Ifølge cypriotiske medier er salget af Sotiriou til Astana i prisklassen 35 millioner - det er dog ikke noget, som er bekræftet.

Er det et sats at sælge Sotiriou, når N’Doye også har været skrøbelig?

- Nej, ikke rigtig. For N’Doye har trænet godt, men vi har lidt under, at vi ikke har et sted at træne i øjeblikket på grund af vejret. Så vi har trænet på en fjerdedivisionsbane, som ikke er for gamle knæ. 

- Alle os der så træning i går, tænkte det var en joke, vi trænede der, men sådan er livet i øjeblikket.

Pieros Sotiriou er i øjeblikket FCK-topscorer med 13 sæsonscoringer, mens N’Doye er noteret for ni. Michael Santos har scoret seks i 24 kampe. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce