Fire sejre i de seneste fire hjemmekampe.
Det er den aktuelle status for AaB i Betinia Ligaen, hvor klubben ligger på syvendepladsen med 18 point efter 13 kampe.
Efter en længere periode med svingende resultatet på Aalborg Portland Park har det bolchestribede mandskab opbygget en stærk statistik på hjemmebane, og det er til stor glæde for cheftræner Steffen Højer.
Det fortæller han i et interview med AaB TV.
- Det er gået fra, at vi måske har været lidt bekymrede og bange for at være på hjemmebane, til at det nu er på vej til at blive det fort, vi gerne vil have.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har fået kanon opbakning i alle kampe - også de kampe, hvor det gik lidt mindre godt - og det er bare fedt, at vi er begyndt at betale lidt tilbage til de folk, der kommer og hepper, udtaler AaB-træneren.
Lørdag eftermiddag tager AaB imod Lyngby.
Der er kickoff i det nordjyske klokken 14.00.

AaB
Lyngby Boldklub
Betinia Liga






























