Det lugtede af en done deal, da Jens Stage blev meldt enig med Hoffenheim.
Men nu ser der ud til at være problemer med den potentielle handel.
Ifølge Sky Sports-journalisten Florian Plettenberg har Werder Bremen og Hoffenheim ikke været i kontakt med hinanden i fire-fem dage.
Det skyldes, at Bremen-bosserne ikke tager telefonen, lyder det.
Sky Sports melder, at Jens Stage allerede har informeret Werder Bremen om, at han ønsker at skifte til Hoffenheim. Ligesom danskeren har en mundtlig aftale på plads med klubben om en kontrakt frem til 2030.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dermed mangler de to klubber blot at blive enige om en pris.
Men det bliver vanskeligt, så længe Werder Bremen ikke tager telefonen, når den ringer.
Jens Stage åbnede for nylig op for et skifte og grinte sågar, da han blev spurgt direkte til rygterne om Hoffenheim.
- Sandheden er, at planen er lagt til, at der i det her transfervindue godt kan ske noget, hvis det er attraktivt for mig og min familie, lød det blandt andet.
Jens Stage er aktuelt afsted med det danske landshold, der onsdag møder DR Congo i en venskabskamp.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Hoffenheim
Werder Bremen
Bundesliga





























