2021-08-27 09:29:00

Stage om flot 4-0-mål: Lykkes kun til træning

Det hele gik op i en højere enhed, da FC København scorede til 4-0 efter et velkombineret angreb. Det lykkes normalt kun til træning, siger Jens Stage. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - anden finale

FT

FCK

5 - 0

SIV

24'
10
Jens Stage
Mål
39'
20
Mohamed Daramy
Mål
57'
30
Lukas Lerager
Mål
62'
40
Pep Biel
Mål
76'
50
Rasmus Højlund
Mål

FC København spillede sig i sikker stil videre til gruppespillet i Conference League, da Sivasspor blev besejret med 5-0 og samlet 7-1. 

Særligt 4-0-målet gav et ekstra jubelbrøl, da det faldt efter et flot kombineret angreb med et par gode førstegangsafleveringer, inden Pep Biel sendte den i nettet. 

Det var dog ikke kun fansene, der var begejstret for scoringen. Også Jens Stage var et stort smil, da han efter kampen skulle fortælle om målet. 

- Det var bare et godt, gammeldags fantastisk mål, hvor bolden gjorde arbejdet på en eller anden måde. Normalt så lykkes det på træningsbanen en gang imellem, men at det lykkes i sådan en kamp og foran næsten 20.000 tilskuere var en fornøjelse at se, lyder det fra FCK-midtbanespilleren. 

Han kom også selv på tavlen, da han styrede Pep Biels frispark videre i nettet med et velplaceret hovedstød. 

- Den fik den rette kurs. Det var et godt indlæg, og jeg føler egentlig, at vi kan score, hver gang vi har en dødbold. Der er mange om buddet og serverne er gode. Det er bare et spørgsmål om, hvem der stanger den ind, for jeg føler, vi scorer hver kamp på en dødbold på den ene eller anden måde. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Conference League -Stage om flot 4-0-mål: Lykkes kun til træning
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Er det noget, I har trænet ekstra?

- Ja, det har vi. Vi træner det også en smule for meget en gang imellem. Vi kan godt finde på at stå en halv time efter træningen i regn og slud og øve på det, men så længe det bærer frugt, så tror jeg folk glædeligt bliver ude i regnen og træner på det, siger Jens Stage.

Han høstede også roser fra sin cheftræner Jess Thorup, der fremhævede midtbanespillerens evne til at dække uvante positioner.

- Jens Stage spiller en position, han ikke er vant til, men han har reelt fundet sin egen måde at spille positionen på og giver holdet en helt anden dynamik i forhold til det.

- Når man sætter spilleren i en position, så gælder det om at gribe chancen, og det må man sige, at han har gjort til UG. Ikke kun fordi han scorede, men fordi han giver en anden dynamik, at vi har forskellige typer på forskellige positioner, lyder rosen fra Jess Thorup. 

FC København er fredag i bowlen, når der trækkes lod til Conference League-gruppespillet. Det sker klokken 13.30.

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL - anden finale

FT

FCK

5 - 0

SIV

24'
10
Jens Stage
Mål
39'
20
Mohamed Daramy
Mål
57'
30
Lukas Lerager
Mål
62'
40
Pep Biel
Mål
76'
50
Rasmus Højlund
Mål
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce