2025-04-30 09:59:03

Ståle om skandinavisk styrkeforhold: Norge er bedst

Den norske liga er lige nu bedst i Skandinavien, vurderer Ståle Solbakken i et interview med Disney+.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - første semifinale

FT

BIL

0 - 3

MUN

Danmark er ikke længere Skandinaviens flagskib i europæisk fodbold, som det ellers har været tilfældet gennem mange år.

Sådan lyder vurderingen i hvert fald fra den tidligere FC København-cheftræner Ståle Solbakken, der i et interview med Disney+ sætter ord på styrkeforholdet mellem de tre brødrelande.

- Jeg tror fortsat, at toppen af Superligaen nemt kan konkurrere med den norske liga. Men lige nu er Bodø/Glimt det decideret bedste hold i Skandinavien. Det kan man ikke komme uden om.

- Den norske liga er højere rangeret end den danske - i høj grad på grund af Bodø/Glimts resultater. 

- Lige nu vil jeg faktisk rangere Norge en anelse foran Danmark med Sverige på tredjepladsen, selvom Djurgården er i en semifinale, siger den norske landstræner.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Ståle om skandinavisk styrkeforhold: Norge er bedst
Foto: Jure Makovec/AFP/Ritzau Scanpix

'Danskerne må komme igen'
Norge indtager i skrivende stund 11. pladsen i UEFA's koefficientregnskab, mens Danmark må tage til takke med 16. pladsen.

Sidstnævnte har dog rig mulighed for atter at indtage pole position, slår Ståle fast.

- Danskerne må komme igen, og de har alle forudsætninger for at gå forbi Norge igen. Men lige nu er topholdene i Danmark ikke på deres bedste niveau.

- Vi ser jo lidt, at alle slår alle. Lige nu er Bodø/Glimt i pole position, og det gør, at Norge måske er foran lige nu, siger Ståle Solbakken.

Bodø/Glimt gæster torsdag aften Tottenham i den første af to Europa League-semifinaler, mens svenske Djurgården tager imod Chelsea i Conference Leagues ditto.

Husk, at du kan se Bodø/Glimts semifinaler mod Tottenham og Manchester Uniteds opgør mod Athletic Club i Europa League på Disney+.

Du kan streame samtlige kampe fra UEFA Europa League og UEFA Conference League på Disney+. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - første semifinale

FT

BIL

0 - 3

MUN

Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce