Efter 28 års tørke skal Norge omsider til VM igen, og derfor er forberedelserne i fuld sving.
Og i optakten til slutrunden krydser nordmændene efter alt at dømme klinger med Sverige på Ullevaal den 1. juni, hvorefter landsholdet drager til USA.
På et årsmøde i weekenden lød det således fra Ståle Solbakken:
- Modstanderen er vel næsten på plads. Jeg gætter på Sverige, sagde Ståle Solbakken ifølge NTB og blev bakket op af generalsekretær Karl-Petter Løken.
Det norske fodboldforbund ønsker over for NTB ikke at kommentere yderligere, før kampen er endegyldigt bekræftet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Udover testkampen mod svenskerne spiller Norge efter planen generalprøve på amerikansk jord mod en endnu ukendt modstander.
Norge er i gruppe med Senegal og Frankrig, mens Irak, Bolivia og Surinam spiller playoff om at blive det sidste hold i gruppe I.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
VM
Norge

































